Verdens Bedste Chokolade muffins

Verdens Bedste Chokolade muffins

Jeg mener det når jeg skriver verdens bedste chokolade muffins. Faktisk er det lige før man kan kalde dem for brownie muffins. Saftige og chewy inden i og dejligt sprøde på toppen. Vi kender det alle sammen, tørre, smagsløse og kedelige muffins eller cupcakes, der findes intet værre.
En super god, nem og hurtig kage at baske sammen når man skal have noget lækkert med på arbejdet, i klubben eller på skovturen.

En kage børnene kan være med til at lave!

Disse muffins kræver så få ingredienser og er så utrolig nemme at lave, så alle kan være med til at lave dem. Selv hvis du aldrig har stået i det søde køkken før, er dette en kage jeg kan garantere dig for du kan lave.
Og vær ikke bange for tage dine børn med i køkkenet. Alle ingredienser røres sammen, og derefter fordeles dejen i muffin formene. Så nemt! Og dine børn ville elske at være med og kunne byde familie og venner på kage som de har bagt ‘helt selv’. Måske bare hjælp dem med smeltning af smørret, da det kan blive lidt varmt.

kladdkaka chokolade muffins

Dette skal du bruge til dine chokolade muffins

  • Smør
  • Æg
  • Sukker
  • Kakao pulver
  • Vaniljesukker
  • Hvedemel
  • Muffin forme

Få ingredienser – Verdens Bedste Chokolade Muffins

Kan det virkelig lade sig gøre at lave så gode muffins med så få ingredienser? Ja det kan det i hvert fald. Sprøde på toppen, saftige chewy og lækre inden i. Og så skal du kun bruge basis ingredienser som du stort set altid kan finde i dit køkken.
Faktisk fungere det ligesom når du bager en svensk kladdkaka. Vi kommer ingen hævemidler i, hvilket resulterer i at kagen forbliver lidt dejagtig inden i, og holder på saftigheden og bliver chewy når den har kølet lidt.

kladdkaka chokolade muffins
kladdkaka chokolade muffins

Kladdkaka chokolade muffins

Jeg mener det når jeg skriver verdens bedste chokolade muffins. Saftige og chewy inden i og dejligt sprøde på toppen.
Se kommentarer
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 25 min
Samlet tid 35 min
ret Kage
Antal 16 stk

Redskaber

  • 16 muffins forme

Ingredienser
  

  • 200 g smør
  • 4 æg
  • 5 dl sukker
  • 8 spsk kakao pulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 dl hvedemel

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 175°C alm. ovn.
  • Smelt smørret og til det til side.
  • Pisk æg og sukker let sammen.
  • Tilsæt kakao pulver og vaniljesukker til æggemassen og rør sammen.
  • Tilsæt smørret til æggemassen og rør sammen.
  • Tilsæt til sidst hvedemel og rør godt sammen.
  • Fordel dejen i muffin formene.
  • Bag kagerne i 25-30 minutter ved 175°C alm. ovn.
  • Lad kagerne køle helt af inden servering, så de kan få lov til at sætte sig.
    Velbekomme!

Noter

Opbevares i en lufttæt beholder eller en plastik pose. 
Kan fryses.
Nøgleord chokolade, kakao, kladdkaka, Muffins, svensk

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering