Jordbærtærter med Citron og Basilikum

Mazarin, jordbær og citron. Lyder nu meget godt ik´? Hvad så hvis jeg siger basilikum? Nej? Lad dig ikke skræmme, det smager nu altså meget godt sammen. Og det er lige det der er i denne kage. Den klassiske danske jordbærtærte, men i stedet for vaniljecreme er det en lemon curd med frisk basilikum. En dejlig frisk og syrlig (ikke sur, bare rolig) udgave af jordbærtærten.
Der er lidt delte meninger om den her hjemme. Jeg er helt vild men den, men min far fortrækker helt klart den klassiske med vanilje.

Jordbær-Citron tærte
Den elskede danske klassisker jordbær tærte, men med et twist af citron og basilikum. Har skiftet vaniljecremen ud med lemon curd med lidt basilikum, og lavet en citron mazarin som bund. Disse tærter er til alle dem der godt kunne tænke sig en lidt friskere udgave af jordbær tærten.
Se kommentarer
Redskaber
- 8 små tærteforme 8 cm Ø
- ELLER en tærteform 24 cm Ø
Ingredienser
Lemon Curd
- skal fra 2 citroner
- 100 g citronsaft
- 90 g sukker
- 100 g æg
- 150 g smør
- 2-3 g friske basilikumblade
Mørdej
- 80 g flormelis
- 160 g smør koldt
- 250 g hvedemel
- 25 g æg ca ½ æg
Mazarinmasse
- 100 g marcipan
- 100 g sukker
- 100 g smør blødt
- 100 g æg ca 2 æg
- 30 g hvedemel
- skal fra 2 citroner
Gelé (kan undlades)
- ⅓ brev gul melatin
- 250 g vand
- ½ dl sukker
Andet
- Jordbær
- Citronskal pynt
- 2,5 dl Fløde pynt
- 150 g mørk chokolade
Sådan gør du
Lemon Curd
- Bland citronskal, citronsaft, sukker og æg i en gryde.
- Varm op ved middel/lav varme, under konstant omrøring, så vi undgår røræg i bunden af gryden.
- Varm op til massen er 80°C varm. Fjern fra varmen og lad massen køle af.
- Når massen er kølet ned til 40°C tilsættes det bløde smør.
- Blend curden til den er homogen.
- Tilsæt 2-3 g friske basilikumsblade og blend det hele igen, så fint du kan.
- Held i en skål eller i en bøtte, og stil på køl.
Mørdej
- Bland alle ingredienserne i en skål. Arbejd så lidt med dejen som muligt, da smørret ikke må smelte.
- Tryk dejen flad, pak den ind og stil dejen i køleskabet i minimum 30 minutter. Imens kan du lave mazarinmassen.
- Rul dejen ud, og fór tærteformen. Fjern overflødig dej der hænger ud over kanterne.Stil den tilbage på køl hvis du ikke har lavet din mazarinmasse endnu.
Mazarinmasse
- Tænd ovnen på 180°C alm. ovn.
- Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne eller i en køkkenmaskine. Der må ikke være nogle klumper af sukker eller marcipan tilbage.
- Ælt smørret i. Når alt smørret er inkorporeret, tilsættes æg. Røres kun i nogle sekunder, bare så al æg er rørt helt ud i dejen.
- Tilsæt revet citronskal.
- Fordel mazarinmassen i tærteformene, fyld dem kun ⅔ op, da de hæver op i ovnen. Bag dem i 10-15 minutter ved 180°C alm. ovn, eller til de er let gyldne på toppen. Hvis du bruger en stor form skal den måske bages lidt længere.
- Lad tærterne køle helt af. Efter de er kølet af, kan de fryses, og tages op den dag de skal serveres.
Gelé
- Bland 2,5 dl vand med ⅓ af posens indhold, og kog det op. Når det koger kan du tilsætte sukker, men det kan undlades.
Samling og pyntning
- Når kagerne er helt kolde (gør ikke noget hvis de er frosne) smelter du chokoladen. Om du ønsker at temperere den er op til dig.
- Pensle nu hele kagernes overflader med den smeltede chokolade, og lad det størkne.
- Kom lemon curden i en sprøjtepose.
- Sprøjt en klat lemon curd i midten af hver kage, gerne med lidt højde, så man kan sætte jordbærrene op af den.
- Skær jordbærrene som ønsket, og pynt kagerne. Enten hele vejen rundt eller på ⅔ af kagerne som jeg har gjort.
- Pensle jordbærrene med den varme gelé. Giv evt. geléen et opkog hvis den er begyndt at sætte sig.
- Pynt evt. med revet citron-skal eller chokolade. Du kan også sprøjte fløde på den ene side af kagerne som jeg har gjort. Du kan også pynte med nogle fine friske basilikumsblade.
Noter
- Serveres helst samme dag. Du kan godt bage bunden før, og fryse den.
- Geléen kan undlades. Gør jeg ofte da jeg synes den fjerner noget af friskheden fra jordbærene.
Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, vil elske at se dem!
/Aslaug
