Honningkage med Appelsin

Honningkage med Appelsin

Ude efter noget der minder om honningkager, men med et twist? Well.. Here you go. En lækker honningkage med appelsin, toppet at med en chokolade ganache også med appelsin. Alle de dejlige lune krydderier og den søde smag af honning som du kender fra honningkagen og så den friske smag fra appelsinerne der bare sender denne kage op i nye højder.
En kage perfekt til kaffen i den kølige vintertid.

Den perfekte cremede chokolade ganache

Som altid har kvalitet af råvarer selvfølgelig altid meget at sige om det færdige produkt. Så anskaf dig en god fløde på 36-40% og en lækker belgisk chokolade af god kvalitet. Jeg bruger altid Callebaut chokolade, da den er af god kvalitet, har god smag men stadig er til finde til en god pris.
En anden ting der er vigtig når du laver en chokolade ganache er en stavblender. Ikke fordi det er nødvendigt at bruge en, men det giver lige det der finishing touch. Det der sker når du blender din ganache i stedet for bare at røre den sammen, er at den bliver mere homogen, blød, lind og lækker i konsistensen.

Dette skal du bruge til honningkage med appelsin

  • Mørk chokolade
  • Fløde
  • Smør
  • Appelsinskal
  • Æg
  • Brun farin
  • Sukker
  • Honning
  • Friskbrygget kaffe
  • Appelsinsaft
  • Hvedemel
  • Natron
  • Stødt nelliker
  • Stødt kanel
  • Stødt kardemomme
  • Stødt allehånde
  • Hasselnødder
  • evt. flagesalt

Verdens nemmeste kage at smide sammen

Godt nok tager kagen sin tid at bage, og så tager det en del tid for den at køle af, men arbejdstid er der næsten intet af. Den er så nem at smide sammen. Det der tager længst tid er chokolade ganachen.
Alle ingredienserne smides bare sammen, kommes i en form og så er det ind i ovnen, hvor den bare hygger selv, mens du kan nørkle med hvad der nu ellers er på dagsplanen.
Og oven i det holder den sig utrolig godt. Bare sørg for at pakke den godt ind i husholdningsfilm, kom den i køleskabet og så kan den holde sig frisk og saftig i flere dage.

Honningkage med appelsin

Dette er virkelig smagen af jul. Honningkage med appelsin. Lune krydderier, frisk appelsin intens chokolade og den søde honning.
Se kommentarer
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 1 t 15 min
Samlet tid 1 t 45 min
ret Julekager
Antal 10 pers

Redskaber

  • 1 brødform på 2L

Ingredienser
  

Chokolade ganache med appelsin

  • 160 g mørk chokolade
  • 100 g piskefløde
  • 40 g smør
  • skal fra 1 appelsin

Honningkage

  • 2 æg
  • 125 g brun farin
  • 60 g sukker
  • 225 g honning
  • 1 dl friskbrygget kaffe
  • ½ dl appelsinsaft
  • skal fra 2 appelsiner
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk stødt nelliker
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk allehånde

Pynt

  • 25 g hasselnødder
  • appelsinskal
  • evt. flagesalt

Sådan gør du
 

Chokolade ganache med appelsin

  • Hak chokoladen og kom den i en skål.
  • Hæld fløden over chokoladen, og smelt det over et vandbad, til der ikke er flere klumper chokolade tilbage.
  • Lad det køle til det når en temperatur mellem 35°C og 40°C. Skær smørret i små tern mens du venter.
  • Tilsæt smørret og appelsinskal, og blend det med en stavblender.
  • Lad ganachen stå og køle af på køkkenbordet mens du bager kagen.

Honningkage

  • Gør brødformen klar ved at fore den med bagepapir.
  • Tænd ovnen på 175°C alm. ovn.
  • Pisk æg, brun farin og sukker sammen i en skål.
  • Tilsæt honning og rør sammen. Hvis du bruger fast honning, så varm den nænsomt op til den får en flydende konsistens.
  • Tilsæt kaffe, appelsinsaft og appelsinskal og rør sammen.
  • I en anden skål blander du hvedemel, natron, stødt nelliker, stødt kanel, stødt kardemomme og stødt allehånde.
  • Sigt de tørre ingredienser over i honningmassen. Rør det hele godt sammen.
  • Kom dejen op i brødformen, og bage den i ca. 60 minutter ved 175°C alm. ovn.
    Dæk den evt. til med sølvpapir efter 40 minutter for at undgå at den bliver brændt på toppen.
  • Tjek evt. om kagen er færdig ved at tjekke temperaturen i midten af kagen. er den mellem 80-90°C er den færdigbagt.
  • Tag kagen ud af ovnen, løft den ud af formen og laden den køle helt af på en rist. Lad bagepapiret sidde på kagen mens den køler.

Pynt

  • Tag kagen ud af ovnen, løft den ud af formen og laden den køle helt af på en rist. Lad bagepapiret sidde på kagen mens den køler.
  • Smør kagen med chokolade ganache, som gerne skulle have blevet fast nok til at kunne smørres ud. Hvis ikke så kom den i køleskabet i 15-30 minutter.
  • Drys kagen med ristede hasselnødder, revet appelsinskal og evt. flagesalt.
    Velbekomme!
Nøgleord allehånde, appelsin, chokolade, jul, kage, kanel, Kardemomme, krydderier, nelliker

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering