Snaskede, svampede kanelsnegle

Snaskede, svampede kanelsnegle

Nu nærmer efteråret sig, kulden trænger sig på. Vi er her hjemme allerede begyndt at tænde op i brændovnen på de kolde dage. Og her i den kølige efterårstid, findes der så noget bedre end at invitere venner eller familie over til en varm kop te eller kaffe og lune nybagte kanelsnegle.

Har i mange år ledt efter en god opskrift på kanelsnegle, for som mange nok har oplevet kan kanelsnegle let blive tørre. 
det er nu næsten 2 år siden jeg fandt denne opskrift, og har brugt den lige siden. Dejlig svampede kanelsnegle med lækkert fyld og meget smagrige. 


Ingredienser:

Dej: (fra Meyers Kanelsnurrer – nok den bedste dej til kanelsnegle der findes)

5 dl Kold mælk
50 g Gær
1 stort æg
1 kg Hvedemel
150 g Sukker
10 g Havsalt
15 g Stødt Kardemomme
150 g Smør

Kanelremonce:

300 g Stuetempereret Smør
100 g Brun Farin
100 g Sukker
1 dl Sirup
2,5 spsk Kanel

1 æg sammenpisket med lidt vand, til pensling

Vil råde dig til at bruge en røremaskine, da der er lange æltetider.

Fremgangsmåde:

  • Bland mælk, æg, gær, sukker, salt og kardemomme, til gæren er opløst
  • Tilsæt hvedemel, og ælt dejen til den er glat og slipper skålen. Tager ca 7-8 min
  • Tilføj smøret i små tern, og ælt dejen i 20 min, til den igen er glat og slipper skålen. 
  • Der skal ikke tilføjes mere mel selvom den kan virke blød.
  • Lad dejen hæve lunt og overdækket med et fugtigt klæde i 1½ time
  • Pisk smør, brun farin, sukker, kanel og sirup sammen til en ensartet masse
  • Del dejen i 2
  • Rul den ene del ud til et rektangel på ca 30×50 cm (ca 0,3-0,5 cm tyk)
  • Smør remoncen ud i et jævnt lag og rul dejen stramt sammen og skær den i 12 lige store stykker
  • Fordel dem på en bageplade nekklædt med bagepapir
  • Gør det sammen med den anden klump dej
  • Pensl dem med æg sammenpisket med vand, og drys evt med perlesukker
  • Klip en plastikpose op og dæk kanelsneglene med den
  • Lad dem nu hæve i 1 time
  • Bag dem i ca 12-18 min ved 180 grader (traditionel ovn)

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, vil elske at se dem!

/Aslaug



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *