Semlor – Klassiske Svenske Fastelavnsboller

Semlor – Klassiske Svenske Fastelavnsboller

Dette er den fastelavnsbolle jeg er vokset op med. Ingen fastelavn uden.. ingen forår uden.. Semlor. Fastelavnsbollen fra vores naboland, Sverige.
Semlor spiser man på fettisdagen (aka. “Hvide tirsdag” på dansk).
Fettisdagen er den sidste dag inden fasten, og ligger altid tirsdagen efter fastelavnsmandag. I gamle dage spiste man hvede brød, pandekager og mad med mælk den dag, da det var råvarer der ikke kunne holde sig hele fasten.
(pssst… i Danmark er det faktisk også pandekagedagen den dag 😉 )

Laver gerne min egen marcipan, og det er overhovedet ikke svært.
Så hvis du også kunne tænke dig at pifte den lidt ekstra op og gøre den lidt mere luksuriøs, så findes opskriften her.
Så glæd dig til en dejlig luftig bolle, fyldt med kardemomme og en lækker marcipancreme og en fløjlsblød fløde der binder det hele sammen.


Ingredienser:
Bliver til ca. 12 stk.

Boller:
2,5 dl mælk
25 g gær
75 g sukker
1 tsk kardemommekerner, knust i en morter
1 tsk stødt kardemomme
0,5 tsk salt
450 g hvedemel
75 g smør, sturtempereret

Æggeblanding:
1 æg
0,5 dl vand
0,5 tsk salt

Fyld:
4 dl piskefløde
200 g marcipan (Opskrift til hjemmelavet marcipan)

Pynt:
Flormelis

Fremgangsmåde:

  • Lun mælken, og rør gæren ud i.
  • Tilsæt sukker, salt, kardemommekerner og støt kardemomme
  • Tilsæt derefter melet og ælt i rørmaskine i 10 min.
  • Skær smørret i tern, og ælt det ind i dejen.
  • Lad dejen ælte til den slipper skålen.
  • Lad dejen stå og hæve lunt og tildækket i 45 min.
  • Tag dejen ud på et let- meldrysset bord, og del den i 12 dele.
  • Form bollerne, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensel dem med æggeblaningen, og dæk dem med en plastikppose, der er klippet op.
  • Lad dem stå og hæve i 30 min. Varm ovnen op til 225°C.
  • Pensel dem igen, og bag dem midt i ovnen i 8-10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af.
  • Skær et lille låg af hver bolle. Skær den evt trekantet bagefter, for at få et anderledes finish.
  • Riv marcipanen groft. Skrab lidt af bollens indhold ud og bland det med marcipanen.
  • Tilføj lidt af fløden af gangen, til du får en tyk og cremet konsistens, ca. 0,25 dl.
  • Fordel massen i de fordybninger du har lavet i bollerne.
  • Pisk den resterende fløde luftig, men ikke for meget, må ikke blive hård. Sprøjt den ud på bollerne, oven på fyldet, eller bare læg en klat med en spiseske.
  • Læg nu lågene oven på fløden, og drys evt med flormelis.

Nydes med det samme.
Gør det evt. mere luksuriøst og lav din helt egen marcipan!

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, ville elske at se dem!

– Aslaug



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *