Kladdkaka

Kladdkaka

Der findes ingen bedre chokoladekage end den svenske Kladdkaka. Og så er det også en af de nemmeste kager at lave. Det tager bare 10 min at mixe ingredienserne sammen, og derefter skal kagen bare have lov til at passe sig selv i ovnen i lidt over en halv time.
Min mor kommer fra Sverige, så jeg er vokset op med denne guddommelige kladdkaka, som jo på dansk betyder ‘klæbrig kage’ hvilket den helt klart også er, den får næsten en karamelkonsistens.

Hvis der er en ting jeg helt klart elsker omkring Sverige, så er det alle deres kagedage. Den 7 november er det i Sverige “kladdkakans dag” så selvfølgelig var jeg nødt til at bage den. Laver normalt ikke chokoladefudge til den, men fik ideen fra min moster i Sverige (dette er btw også hendes opskrift). Det gør dog selvfølgelig også at den bliver lidt tungere, og det er allerrede en ret så tung kage. Det er ikke en kage man spiser mange stykker af, selvom det er en ret så lille og tynd kage. ( Medmindre man er ligeså kageglad som min familie, så er der ikke noget tilbage til næste dag 😛 )

Prøv også denne veganske og laktosefrie udgave


Opskrift

Ingredienser:

Kladdkaka

100 g Smeltet smør
2 Æg
2,5 dl Sukker
1,5 dl Hvedemel
2 tsk Vaniljesukker
4 spsk Kakao

Chokoladefudge

2 dl Fløde
1 dl Sukker
1 dl Lys sirup
100 g Mørk chokolade
100 g Smør, stuepemt.

Ovnstemp: 175 grader
Sprinform: 25 ø

Sådan gør du:

Kladdkaka

  1.  Pisk æg og sukker hvidt.
  2.  Sigt alle de tørre ingerdienser i og tilsæt det smeltede smør.
  3.  Bland til der ikke er flere klumper tilbage.
  4.  Smør springformen, drys med rasp og hæld dejen deri.
  5.  Bages i ovnen i 30-40 min eller indtil du kan vippe den uden at den flyder til den ene side.
    Lad den køle af i stuetemperatur.
  6. Hvis du ikke laver fudge, så sæt den evt. i køleskabet i nogle timer eller til næste dag for at få den ekstra sej og lækker i konsistensen.

Chokoladefudge, ikke obligatorisk

  1.  Fløde, sukker og sirup varmes op i en gryde.
  2.  Chokoladen hakkes groft og hældes i flødeblandingen. Bland til chokoladen er smeltet.
  3.  Lad blandingen simre til den er blevet tykflydende, tager ca 15 min.
  4.  Fjern gryden fra varmen og tilsæt smøret. Rør til en ensarett masse.
  5.  Hæld chokoladefudgen over kagen og lad den stå i mindst 3 timer i køleskab, gerne til dagen efter, så fudgen får en cremet konsistens
  6.  Tag kagen ud af køleskabet gerne 30 min før servering.
  7.  Drys evt med lidt flormelis for udseendets skyld.

Tips.
For at gøre denne kage ekstra lækker, så spis den med nogle friske bær eller en lækker is.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.