Gammeldags klejner, som mormor lavede dem

Gammeldags klejner, som mormor lavede dem

Har altid elsket gammeldags klejner, det er nok min favorit julekage. Men den er desværre ved at uddø, og når folk tænker klejner tænker de oftest på norske klejner. Hvilket overhovedet ikke er det samme.
Rigtige gammeldags klejner skal være sprøde og luftige, og ikke små søde brød med glasur.
Og dem man kan købe i butikkerne!? Dem kommer jeg aldrig at købe igen. Sikke en skuffelse. Så hellere en norsk klejne.


Kender mange der har sagt at de ikke bryder sig om klejner, men finder derefter ud af at det er fordi de kun har smagt dem fra butikkerne eller norske klejner. Men disse gammeldags klejner hører jeg sjældent andre sige de ikke bryder sig om.
Disse klejner er nemlig lige som dem mormor plejede at lave. Rigtige, gammeldags, nordiske klejner. Og de fortjener virkeligt et stort comeback.

Har også lavet en vegansk og laktosefri udgave, med samme smag og sprødhed. Du kommer ikke at kunne kende forskel på dem. Tjek den ud her.


Ingredienser:
Bliver til ca. 40 stk

4 æggeblommer
4 spsk flormelis
1 spsk cognac, brændevin eller vand
Revet skal fra en 1/2 citron
150 g mel
50 g margarine eller smør, smeltet

Tilberedning:
Fritureolie eller palmin

Fremgangsmåde

  • Bland æggeblommer, flormelis, cognac og citronskal sammen i en skål.
  • Tilsæt mel og til sidst det smeltede smør og bland godt sammen.
  • Form den til en bold og pak den ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet over natten.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord, den skal være ca. 2 mm tyk.
  • Skær dejen i strimler, ca. 2 cm bredde. Skær dem derefter skråt ca. 8 til 10 cm lange.
  • Skær et aflangt hul i midten på dem, og træk forsigtigt den ene ende igennem (se billeder).
  • Varm op olien eller palminen til ca. 180°C. Tjek med et termometer, eller brug en frituregryde.
  • Læg i nogle få klejner ad gangen og fritere dem ca. 1 minut på hver side til de er gyldenbrune. De bliver altid lidt mørkere når de køler af.
  • Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrullepapir og vend dem derefter i sukker mens de stadig er varme.

Velbekomme og glædelig jul

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, ville elske at se dem!

-Aslaug



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.