Brændte Mandler

Brændte Mandler

Julen nærmer sig hastigt, flere og flere julemarkeder dukker op og byder velkommen og duften af gløgg og julegodter fylder gaderne. 
Og er der en julesnack næsten alle elsker så er det brændte mandler. Dog er der mange som aldrig selv har prøvet at lave dem, men det er ikke så svært som man ellers skulle tro.

Der findes mange muligheder inde for smage når man laver brændte mandler, det behøver ikke være de originale med kun sukker. 
Du kan evt. prøve dig frem med lidt lakridspulver, stødt kanel eller måske lidt Bailey. Kun fantasien sætter grænser her. 


Ingredienser:

3 dele mandler
2 dele sukker
1 del vand

Fremgangsmåde

  • Læg et stykke bagepapir på bordet, klar til når mandlerne skal af varmen
  • Hæld mandler, sukker og vand op i en tykbundet stegepande, gryde eller wok og sæt den over medium/høj varme (anvender selv en wok)
  • Tilsæt evt, smag og krydderier så som lakrids eller kanel 
  • Rør rundt hele tiden. Meget vigtig at du ikke forlader panden, da det pludselig kan gå hurtigt
  • På et tidspunkt bliver sukkeret tørt og krummer. Bliv ved med at røre til lidt af sukkeret begynder at smelte igen
  • Tag væk fra varme og bliv ved med at røre. Når der ikke er mere smeltet sukker tages gryden over varmen igen så noget af sukkeret kan smelte igen og sætte sig på mandlerne
  • Gentag dette til du synes manderne har den rigtige brune nuance. Pas på sukkeret ikke begynder at lugte brændt på den ‘grimme’ måde.
  • Skrab mandlerne ud på bagepapiret, spred dem ud og lad dem køle lidt af.
  • Skil de mandler ad der sidder sammen, og så er de klar til servering

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, vil elske at se dem!

/Aslaug



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *